Værktøjsfremskaffelse

Værktøjsspecifikation er et samarbejdsdokument mellem værktøjsfremskaffer og værktøjsmager. Dokumentet indgår i købskontrakten.

I 1984 fik jeg ansvar for indkøb og indkøring af værktøjer hos Standard Electric Kirk i Horsens. Det undrede mig, at der ikke var faste retningslinjer på dette område, så jeg måtte lave mine egne. Modellen fandt jeg i byggebranchen, hvor det var normalt med byggevejledninger. Mange værktøjer har et prisniveau som et arkitekttegnet parcelhus. Specifikationerne blev godt modtaget af mine leverandører, nogle ønskede endda at kopiere dem til deres egen virksomhed. En af mine leverandører benyttede med held specifikationen, da han skulle bygge hus, så kan man sige, at ringen blev sluttet.

Det må anbefales at specifikationen skrives på det sprog som modtageren taler, og at den gennemgås nøje med konstruktøren, det kan afhjælpe mange dyre fejl.

Klassificeringen er indgangsnøglen til værktøjsopbygning og indkøringsstrategi

Kritiske funktionsmål og flader udpeges (højst 5). Det diskuteres om der skal køres med stål på godsiden. Færdig målene korrigeres så efter udført formhulrumskarakteristik indkøring nr. 3.n.n.

Første prøvekørsel af værktøj foretages hos en sprøjtestøber efter værktøjsfremskafferens valg. Indkøring nr.1.n.n kan først godkendes når værktøjet kan producerer emner der sidder pænt i bevægelig part., afformer korrekt uden problemer, som rivninger, udstøder mærker og synlige luftproblemer mv. prøven skal foretages med den værst tænkelige parameter sammensætning indenfor det i værktøjsspecifikationen definerede procesområde.

Indkøring nr. 1.n.n. er tilsyneladende den vanskeligste af indkøringerne, da en meget stor del af de produktionsværktøjer jeg har set, ikke lever op til de basale krav som den stiller.
I stedet for at finde fejlene og rette dem, har man med senrige tricks smøget sig udenom forhindringerne, for at kunne vise emner. Det bliver på kort sigt belønnet, men på langt sigt vil det blive straffet.

Lykkes det ikke at bestå indkøring nr. 1.n.n. gives der den mulighed at der skrives en dispensation som indføres i erfaringsdatabasen, men kun såfremt der kan produceres brugbare emner med et indsnævret procesvindue af rimelig størrelse.

STIL KRAV TIL VÆRKTØJET

Værktøjsfremskafferen skal kunne godtage den forelagte konstruktion, og tilkendegive at han /hun kan leverer et værktøj der kan producerer emner i den ønskede kvalitet og mængde.

De stillede krav til værktøj og kavitet tager udgangspunkt i firmaets erfaringsdatabase. Man skal ikke have mange værktøjer før der kan finde værdifulde oplysninger her. Det gælder slipvinkler, overflader, svindprocenter, tolerancevurderinger og proces data. Her er det vigtigt at der defineres maksimalt eftertryk, da det erfaringsmæssigt ofte opgives for lille i materiale tabellerne.

Kølingen og udluftning skal også fastlægges, det gøres bedst i samarbejde med værktøjskonstruktøren.

Dette værktøj klarer ikke indkøring nr. 1.n.n. Udstøder træder for hårdt.

Afformningsvakuum

Afformningsvakuum

Afformningsvakuum

Fristråle. Opstår, når indløbene ikke er korrekt konstruerede

Hvad er kravene til det færdige produkt?

  • Emnetegning Nr.: og udgave ( Bindende – ændringer se punkt 11 a og b. )
  • Mål og tolerancer.
  • Kritiske funktionsmål.
  • Kritiske funktionsflader.
  • Resten er skyggekonstruktion, der holder det hele sammen.
  • Kravspecifikation ( emne )
  • Mekanisk styrke.
  • Overflade.
  • Optiske egenskaber.
  • Spændingsrevner.
  • Klassificering ( af ovenstående krav)
  • Klassificeringen er indgangsnøglen til værktøjsopbygning og indkøringsstrategi